Test: er jeg gravid?

Af  |  0 Kommentarer

Som pige i den sexmodne alder, er der stor risiko for hver evig eneste måned at være ræd for, om man er gravid. Kender du ikke det? Selvom man tager den daglige p-piller HVER dag til TIDEN, så er det alligevel som om, at chancen for graviditet synes stor. Bare rolig. Det er ikke pinligt – og det er slet ikke unormalt. For jeg render også selv rundt og er evigt bekymret. Det giver ingen mening, da jeg også er på p-piller. Derfor har jeg på indlægget fundet nogle klare tegn på, om man er gravid eller ej. Så kan man selv be- eller afkræfte det inden der måske skal aflægges et besøg hos lægen.

Symptomer på graviditet

Der er mange symptomer, og jeg har derfor forsøgt at finde de mest gængse symptomer.

  1. Morgenkvalme. En klassiker må man sige. Vi ved alle, at kvinder under graviditeten ofte bøvler med morgenkvalme. Så lider du kraftigt af det om morgenen i en længere, bør du måske hente en graviditetstest eller aflægge et besøg ved lægen.
  2. Du spiser anderledes. Når man nærmer sig at have været gravid i 8. uge, får man ofte pludseligt lyst til nogle specielle madvarer/drikkevarer. Dog er trangen hos alle ikke lige speciel eller mærkbar. Men, har du ikke også hørt fra din mor, hvor meget hun spiste af noget ganske bestemt under sin graviditet?
  3. Ømme bryster. Hvis du er gravid, vil dine bryster føles ømme og spændte. For i samme øjeblik du bliver gravid, begynder dine bryster at forberede sig på at skulle amme. Derfor får du ømme bryster, som vokser hurtigt!
  4. Humørsvingninger. Åh oh.. Det er værre, end når du er præmenstruel. Sååå drenge, I skal holde jer lidt på afstand! For di bliver pludselig sur og irriteret helt uden grund. I det næste øjeblik kan du finde på at græde over frikadellerne. Igen kan du pludseligt begynde at grine fuldstændigt af dig selv. Kodeordet er hormoner i massevis!
  5. Udebleven menstruation. Dette er en af de helt sikre tegn på, at du er gravid. Dog kan du også risikere at få lettere blødninger på cirka samme tidspunkt som menstruationen plejer at komme. MEN, hvis du normalt har en noget mere kraftig menstruation, vil du ikke være i tvivl.

Så piger, tag det helt roligt, hvis I ikke har nogle af disse symptomer. Hvis du ikke er helt overbevist endnu, og tænker du stadig “er jeg gravid?”, kan du læse mere om symptomer her.

 

 

 

Billede: TipsTimesAdmin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *