Christopher lancerer parfume
Christopher har gjort det igen, piger! Om ganske kort tid rammer hans nye, lækre og meget tiltrækkende produkt hylderne i butikkerne landet over. Jeg vil garantere, at I vil stå i kø til at få fat i det meget velduftende produkt, når det bliver lanceret d. 27. oktober – husk datoen piger, den er vigtig! Forbered dig allerede nu på en lang kø og mange timers ventetid, så du kan være sikker på at komme først til.
Duft som Christophers drømmepige
Hvis du efterhånden har opgivet drømmen og tanken om at blive Christophers bedre halvdel og drømmepige, skal du finde fighterånden igen! For lige rundt om hjørnet lancerer Christopher i samarbejde med Matas hans nye brusende duft, som efter sigende skulle dufte ligesom hans drømmepige.
Christopher selv beskriver duften som underspillet, feminin og fugtig med et behageligt strejf af havets friskhed, lidt citrus og milde blomster. Lyder det ikke som noget, du gerne vil dufte af? Især hvis det kan tiltrække Christophers opmærksomhed?
Aquarius
Duften, som du skal storme ind i Matas efter d. 27. oktober hedder Aquarius. Oversat fra latin betyder det vandmand, hvilket også er hans stjernetegn! Duften kommer i en 30 ml. udgave til 295 kr. og 50 ml. til 395 kr.
Dermed er det også en duft, som du sagtens kan komme i nærheden af! Om ikke andet er det et perfekt ønske til jul, hvis du ikke kan få nok af duften, og allerede har tømt den efter få uger! Men gem den endelig et godt sted på værelset, for duften henvender sig til piger og kvinder i alderen 13-45 år – så tag dig godt i agt for din mor, hvis hun også skulle få lyst til at dufte af de brusende perler.
Glæd dig!