Tips til langt og smukt hår
Mange piger drømmer om at få det smukkeste lange hår. Dog kan det synes at være noget af en lang vej at komme dertil. Jeg har selv gennem to år groet mit hår fra kort til længere – jeg er dog stadig ikke nået til det punkt, hvor det er langt nok. I frustration har jeg søgt efter tips og råd til, hvordan jeg kan gro mit hår endnu længere, end hvad det er tilfældet i øjeblikket. Det har ført mig til en række tips, som jeg gerne vil dele med jer derude!
Sådan får du langt hår
1. Undgå varmestyling
Ja, du ved det nok godt, men kan ligesom jeg ikke helt lade være med at bruge glattejernet eller krøllejernet. MEN, det skal høre op! Varmestyling slider enormt meget på håret, og får det til at knække hyppigere end ellers. Skal du som absolut bruge glattejernet, bør du bruge varmespray. Det optimale er dog at anvende frisurer, som ikke kræver varmestyling!
2. Hårkur, hårkur og hårkur!
En god og nærende hårkur er en rigtig dejlig ting for dit hår. Det giver håret den tiltrængte fugt, det behøver under skiftende temperaturer. Dermed undgår du at håret tørrer ud, og du undgår også at det ikke knækker så nemt.
3. Gå til frisør jævnligt
Dette overrasker dig nok ikke synderligt. Man bør gå til frisøren hver tredje måned, for at undgå at spidserne knækker højere og højere oppe. Det er en nødvendighed at klippe de tørre spidser af, hvis du gerne vil have langt hår.
4. Undgå at vaske håret for meget
En måde at styrke håret på er, at undgå at vaske det for meget. Skær det ned til 2-3 gange i ugen. Hvis du døjer med fedtet hår, kan du anvende en tørshampoo, som vil afhjælpe dig med problemet. For hver hårvask fjerner man hårstråenes naturlige olie, hvorved de lettere kan risikere at knække.
Hvis du gerne vil have flere tips til dit hår, kan du læse meget mere om det her.