Casper Christensen fik sin brud

Af  |  0 Kommentarer

Hvis ikke du har hørt det fra diverse gossipblade, så blev Casper Christensen og hans dengang forlovede Isabel Friis-Mikkelsen gift i Vor Frue Kirke i København. Herefter blev der på bedste og mest luksuriøse vis afholdt reception med champagne i Casper Christensen’s helt egen natklub, Sunday. Her fejrede over 200 af parrets venner og bekendte det nygifte par. Den efterfølgende bryllupsfest blev dog kun forbehold parrets 75 nærmeste, hvor den blev afholdt på Papirøen i København. Mere luksuriøst bliver det ikke!

Prangende bryllupsfest

Stedet hvor det glamourøse bryllup blev holdt, tilbød gæsterne en stor hal, som tilmed var ombygget kun på grund af brylluppet (hvem vil ikke have sådan et bryllup?). Ikke nok med det, så var maden også ekstravagant – lige noget for en ægte gossipgirl. For maden bestod af hele nu retter fra den københavnske restaurant Umami. Nu til det vilde: første ret var en makirulle lavet af guld! For at det i sig selv ikke skulle være nok, så optrådte TopGunn til bryllupsfesten, mens Le Gammeltoft og Peter Visti bød til “traditionel dans” ved mixerpulten – en brag af en fest, ikke?

Som toppen af champagneflasken sluttede festen først kl 05:00, hvorefter parret overnattede på det eksklusive Hotel d’Angleterre i det indre København. Her holder de tilmed deres bryllupsrejse, da de holder meget af København, ifølge Casper.

Arver ikke ved skilsmisse

Selvom Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen er meget forelsket, så har det ikke indflydelse på Casper’s formue. For skulle det ske, at det på et tidspunkt ikke længere går godt imellem de to, og de derfor skal skilles, så får Isabel ikke en krone. Så i dette ægteskab kan man heldigvis sige, at kærligheden ikke opstod på grund af en kæmpe sum penge hos den ene part – så det skulle gerne ende meget godt!

Hvem ved? Det bliver spændende at følge det nye kendispar!

Billede: Thomas Rockstar