Rasmus Seebach er efterhånden blevet Danmarks ukronede popkonge, og han startede karrieren med nummeret ”Engel” i 2009, der kom med på hans første album”Rasmus Seebach” fra samme år. I 2011 kom albummet ”Mer´ end kærlighed”, og i 2013 kom så albummet ”Ingen kan love dig i morgen”. Rasmus Seebach er populær i hele Skandinavien, og hans fans venter med spænding på næste album, som er på trapperne.

Man kan læse masser af artikler online om Rasmus Seebach i Billed-Bladet, og man kan nu læse nyheden om, at hans nye album udkommer 6. november 2015. Titlen på albummet er endnu ikke offentliggjort, men han har netop udsendt singlen ”Uanset” live på TV i udsendelsen ”Vild med dans”.

 

Vild med dans

Det meste af Danmarks befolkning følger med i udsendelsen ”Vild med dans”, der sendes hver fredag aften i den bedste sendetid. Her dyster 12 par på dansegulvet, og fredag den 11. september 2015 kunne seerne glæde sig over verdenspremieren på den spritnye single fra Rasmus Seebach ved navn ”Uanset”. Det var tre af årets nye professionelle dansere, der dansede til musikken nemlig Patricia Tjørnelund sammen med skuespilleren Sami Darr, Aslak Amtrup sammen med den tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund, og Mille Funk sammen med den konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov.

Seerne fik en kæmpeoplevelse denne aften, og danserne anstrengte sig med deres yderste, mens Rasmus Seebach sang live på scenen. Sangen ”Uanset” handler om jalousi, og nummeret er allerede blevet et hit, som folk synger med på. Rasmus Seebach har flere gange før medvirket i ”Vild med dans”, og eksempelvis anvendte han også to år tidligere samme udsendelse til lanceringen af førstesinglen ‘Olivia’ fra sit tredje album. Dengang dansede blandt andre Allan Simonsen og Uffe Holm til tonerne af debutsinglen. Hans allerførste hit ”Engel” fik også debut i samme show, og her dansede parret Pernille Højmark og Thomas Evers Poulsen sammen til en rumba.

 

 

Fremtiden for Rasmus Seebach

Hitmageren Rasmus Seebach er en dygtig og velanskrevet sangskriver, og selvom han kun er 35 år gammel, så har han allerede mange års erfaring med at komponere. Hans talent er muligvis nedarvet fra hans berømte far Tommy Seebach, der for en generation siden uden tvivl var Danmarks konge af pop og Melodi Grand Prix. Rasmus Seebach er meget talentfuld, og hans solokarriere er først lige begyndt, så vi kan sikkert vente mange nye sange fra hans side i de næste mange år.

Billede: Giåm